Avanceret søgning
 
Mette Thorsen

Fortællinger fra hjertet

- Hjertepatienter lægger livet om
Isbn: 9788762808102
Udgivelsesår: 2009
Udgave: 1
Sider: 92
E-bog
Kr. 145,00

200.000 danskere lever i dag med kronisk hjertesygdom. Studier viser, at et hjerterehabiliterings­tilbud kan føre til bedre overlevelse, færre akutindlæggelser og bedre livskvalitet. Og helt aktuelt er hjerterehabilitering blevet skrevet ind i hjertepakkerne. Men hvad nytter indsatsen, hvis patienten ikke formår at fastholde de nødvendige livsstilsomlægninger?

Praktiserende læger og praksissygeplejersker, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter og rygestopinstruktører i hjerteambulatoriet eller sundhedscentret – de har alle til opgave at hjælpe hjertepatienten til et bedre liv som kronisk hjertesyg. Men tit må de spørge sig selv: Hvorfor gør patienterne ikke, som jeg siger? Og hvornår gør de det, jeg siger?

Fortællinger fra hjertet er et sundhedspædagogisk værktøj, der udnytter storytellingens formidlingspotentiale. I bogens fortællinger kæmper hjertepatienter bl.a. for rygestop, kostomlægning og et fysisk aktivt liv. Fortællingerne inviterer til medoplevelse, de formidler erfaring i stedet for at belære, og de skaber overraskende forbindelser mellem et sundere liv og et bedre liv – her og nu.

Fortællinger fra hjertet er skrevet i dialog med ekspert i hjerterehabilitering læge, phd. Ann-Dorthe Zwisler.  
 

Hans Reitzels Forlag har indgået partneraftale med Google Books
Læs mere her

Se video med Janne Østergaard Hagelquist

"Mentalisering i mødet med udsatte børn"

Se video med Kjeld Fredens

"Mennesket i hjernen"

Hør Carsten René Jørgensen om "Danmark på briksen"

i P1 Formiddag/Poul Friis