Der er stor interesse for at anvende livshistorien som metode inden for socialpsykiatrien, men hidtil har man manglet en systematisk indsamling af metodiske erfaringer og drøftelser af etiske retningslinjer for metodens anvendelse. Denne bog, »Livshistorien - en vej til det menneskelige. Metodeudvikling« er et bud på sådan en metode. Den formidler erfaringer med at forberede, gennemføre og følge op på livshistoriefortællinger, og desuden drøfter den metodens muligheder og begrænsninger og rummer konkrete eksempler på skizofrene menneskers livshistorie. Bogens ramme er resultatet af forskellige praksisforskningsprojekter, hvor seks arbejdspladser indenfor socialpsykiatrien har deltaget i at udvikle livshistoriefortællingen som en metode i socialpsykiatrien i samarbejdet med sindslidende mennesker. Foruden bogens metodedel er der en teoridel. Den handler dels om hvad en livshistorie er i al sin mangfoldighed, og hvad man kan lære af andre om livshistoriefortællingen.



Teoridelen er også en videreførelse af »Liv i Fokus-tænkningen«, hvordan man arbejder med at sætte liv og ikke sin sygdom i fokus. Det vil sige, at gøre det enkelte menneskes værdier og behov til grundlag for det sociale arbejde. Bogen behandler specielt »den personlige integritet« som et centralt begreb. Desuden gøres der i et særligt afsnit rede for principperne bag praksisbaseret metodeudvikling. Bogen er redigeret af Jónas Gústafsson og Knud Ramian og er en opfølgning til bøgerne "Socialt arbejde med sindslidende" og »Liv i Fokus«, begge udgivet på Systime Academic. De fungerer mange steder som grundbøger i socialpsykiatrien. Udgivelsen henvender sig til fagfolk, der arbejder med sindslidende mennesker samt studerende der uddanner sig til socialt arbejde, men den har relevans for alle, der interesserer sig for at anvende livshistoriefortællingen i deres arbejde. Tankegangen i bogen kan være inspiration til alle, der arbejder professionelt med andre mennesker.